Glæd jer til at besøge Naturpark Lillebælt. Her venter mange oplevelser i skøn natur - uanset, hvilken årstid du besøger naturparken på. Lillebælt udgør en stor del af naturparken og havet i og omkring Middelfart byder på oplevelser i og under havet. Prøv kræfter med vandsport, dykning eller hvalsafari. Der venter også oplevelser til lands med smukke vandre - og cykelruter, som tager dig med rundt i naturparkens varierende landskab.
Når du køber vores søde marsvin-tøjdyr støtter du Naturpark Lillebælts marsvinefond med mindst 26 kr. pr. tøjdyr. Den kan købes hos en række af naturparkens partnere. I Middelfart kan du købe den hos Den Gamle Brugs eller på Turistkontoret på Kulturøen.
Lige nu er der for mange krabber i Lillebælt - og det skubber til balancen i havets økosystem. Du kan hjælpe med at fange krabber og selv lave krappe suppe eller bestille krabbesuppe, hvis du ser det på menuen hos en af naturparkens lokale restaurant- og hotelpartnere.
Vi vil have en ren natur. Hjælp os med at holde Lillebælt og landjorden omkring fri for affald. Tjek at du både sigter og rammer skraldespandene, når du er ude. Hos flere af naturparkens partnere kan du også få udleveret en pose til at samle affald på din gåtur i Naturpark Lillebælt. Du kan også tilmelde dig gruppen Affaldsfri som oftest kan ses i og omkring Middelfart.